BEK 1548/2025 · Bekendtgørelse om fritidsfartøjer og personlige fartøjer
BEK 1548/2025 ст. 6
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne må ikke forhindre, at vandfartøjer, som er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, gøres tilgængelige på markedet eller ibrugtages på deres område, jf. dog § 5.
Stk. 2. Medlemsstaterne må ikke forhindre, at delvis færdigbyggede vandfartøjer gøres tilgængelige på markedet, hvis fabrikanten eller importøren i overensstemmelse med bilag 3 erklærer, at de er beregnet til at blive færdigbygget af andre.
Stk. 3. Medlemsstaterne må ikke forhindre, at komponenter, der er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, og som er beregnet til indbygning i vandfartøjer i overensstemmelse med den erklæring fra fabrikant eller importør, der er omhandlet i § 15, gøres tilgængelige på markedet eller ibrugtages.
Stk. 4. Medlemsstaterne må ikke forhindre, at følgende fremdriftsmotorer gøres tilgængelige på markedet eller ibrugtages: 1) Motorer, uanset om de er monteret i et vandfartøj eller ej, som er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. 2) Motorer, der er monteret i vandfartøjer og typegodkendt i henhold til direktiv 97/68/EF, som er i overensstemmelse med trin III A-, III B- eller IV-emissionsgrænserne for CI- motorer til andre anvendelser end fartøjer på indre vandveje, lokomotiver og motorvogne, som fastsat i bilag 1, punkt 4.1.2, til nævnte direktiv, og som er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse med undtagelse af kravene med hensyn til udstødningsemissioner i bilag 1, del B. 3) Motorer, der er monteret i vandfartøjer og typegodkendt i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009, og som er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse med undtagelse af kravene med hensyn til udstødningsemissioner i bilag 1, del B. 4) Første afsnit, litra b og c, anvendes under forudsætning af, at den person, der tilpasser en motor til montering i et vandfartøj, sikrer, at det sker under fuld hensyntagen til de data og andre oplysninger, der er tilgængelige fra motorfabrikanten, med henblik på at sikre, at motoren, når den monteres i overensstemmelse med den monteringsvejledning, der udarbejdes af personen, der tilpasser motoren, fortsat lever op til kravene til udstødningsemissioner i henhold til enten direktiv 97/68/EF eller forordning (EF) nr. 595/2009, som angivet af fabrikanten. Som omhandlet i § 15 skal den person, der tilpasser motoren, erklære, at motoren vil fortsætte med at leve op til kravene til udstødningsemissioner i henhold til enten direktiv 97/68/EF eller forordning (EF) nr. 595/2009 som angivet af fabrikanten, når den monteres i overensstemmelse med den monteringsvejledning, der er udarbejdet af den person, der har tilpasset motoren. 5) Medlemsstaterne må ikke forhindre, at der på messer og udstillinger, ved demonstrationer og lignende arrangementer præsenteres produkter, som er omhandlet i § 2, stk. 1, men som ikke er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, forudsat at det ved synlig skiltning klart er anført, at de pågældende produkter ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen og hverken kan gøres tilgængelige eller tages i brug i Unionen, før en sådan overensstemmelse foreligger.