BEK 1548/2025 · Bekendtgørelse om fritidsfartøjer og personlige fartøjer
BEK 1548/2025 ст. 3
Almindelige bestemmelser
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Vandfartøj: Ethvert fritidsfartøj eller personligt fartøj. 2) Fritidsfartøj: Ethvert vandfartøj af enhver type med undtagelse af personlige vandfartøjer beregnet til sports- og fritidsformål, med en skroglængde på 2,5-24 m, uanset typen af fremdriftsmiddel. 3) Personligt fartøj: Et vandfartøj beregnet til sports- og fritidsformål med en skroglængde på under 4 m, som anvender en fremdriftsmotor med vandstrålepumpe som hovedfremdriftsmiddel, og som er beregnet til at skulle betjenes af en eller flere personer, som sidder, står eller knæler på snarere end i skroget. 4) Vandfartøj bygget til eget brug: Et vandfartøj, der hovedsagelig er bygget af den fremtidige bruger til eget brug. 5) Fremdriftsmotor: Enhver forbrændingsmotor med gnist- eller kompressionstænding, som direkte eller indirekte anvendes til fremdrift. 6) Større motorændring: En ændring af en fremdriftsmotor, som vil kunne bevirke, at motoren overskrider de i bilag 1, del B, fastsatte emissionsgrænseværdier, eller som forøger motorens mærkeeffekt med mere end 15 %. 7) Større ombygning af vandfartøj: En ombygning af et vandfartøj, der ændrer vandfartøjets fremdriftsmiddel, indebærer en større motorændring, eller ændrer vandfartøjet i en sådan grad, at det risikerer ikke at kunne leve op til de gældende væsentlige sikkerheds- og miljøkrav, der er fastlagt i denne bekendtgørelse. 8) Fremdriftsmiddel: Den metode, hvormed vandfartøjet drives frem. 9) Motorfamilie: En af fabrikanten opstillet gruppe af motorer, der som følge af deres konstruktion svarer til hinanden med hensyn til udstødningsemissionskarakteristika eller støjemissionskarakteristika. 10) Skroglængde: Længden på skroget målt i overensstemmelse med den harmoniserede standard. 11) Gøre tilgængelig på markedet: Foretage enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag. 12) Bringe i omsætning: Første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet. 13) Ibrugtagning: Slutbrugerens første brug af et produkt omfattet af denne bekendtgørelse i Unionen. 14) Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet og bringer dette produkt i omsætning under sit navn eller varemærke. 15) Bemyndiget repræsentant: Enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver. 16) Importør: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet. 17) Privat importør: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som i forbindelse med ikke erhvervsmæssig aktivitet importerer et produkt fra et tredjeland til Unionen med den hensigt at ibrugtage det til eget brug. 18) Distributør: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet. 19) Erhvervsdrivende: Fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren. 20) Harmoniseret standard: Harmoniseret standard som defineret i artikel 2, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr. 1025/2012. 21) Akkreditering: Akkreditering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EF) nr. 765/2008. 22) Nationalt akkrediteringsorgan: Nationalt akkrediteringsorgan som defineret i artikel 2, nr. 11, i forordning (EF) nr. 765/2008. 23) Overensstemmelsesvurdering: En proces til påvisning af, om denne bekendtgørelses krav til et produkt er blevet opfyldt. 24) Overensstemmelsesvurderingsorgan: Et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og inspektion. 25) Tilbagekaldelse: Enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et produkt, der allerede er gjort tilgængeligt for slutbrugeren, returneres. 26) Tilbagetrækning: Enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet. 27) Markedsovervågning: Aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af offentlige myndigheder for at sikre, at produkter er i overensstemmelse med de relevante krav i Unionens harmoniseringslovgivning og ikke er til fare for sundhed og sikkerhed eller andre aspekter vedrørende beskyttelse af samfundsinteresser. 28) CE-mærkning: Mærkning, hvormed fabrikanten angiver, at produktet er i overensstemmelse med alle gældende krav i Unionens harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne mærkning. 29) Unionens harmoniseringslovgivning: Alle EU-retsforskrifter, som harmoniserer betingelserne for markedsføring af produkter.