Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1548/2025 · Bekendtgørelse om fritidsfartøjer og personlige fartøjer

BEK 1548/2025 ст. 27

Notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer

ДействуетОфициальный текст

Medlemsstaterne udpeger en bemyndigende myndighed, som er ansvarlig for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelses vurderingsorganer, der skal udføre opgaver i henhold til denne bekendtgørelse, og for overvågningen af bemyndigede organer, herunder overensstemmelse med § 32.

Stk. 2. Medlemsstaterne kan bestemme, at den i stk. 1 omhandlede vurdering og overvågning skal foretages af et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008.

Stk. 3. Hvis den bemyndigende myndighed uddelegerer eller på anden måde overlader vurderingen, notifikationen eller overvågningen som omhandlet i stk. 1 til et organ, som ikke er en del af en myndighed, skal dette organ være en juridisk person og på tilsvarende vis opfylde kravene i § 28. Desuden skal dette organ have truffet foranstaltninger til dækning af erstatnings ansvar i forbindelse med sine aktiviteter.

Stk. 4. Den bemyndigende myndighed påtager sig det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af det i stk. 3 nævnte organ.

Stk. 5. Den bemyndigende myndighed, som er nævnt i stk. 1 er Erhvervsstyrelsen, men DANAK Den Danske Akkrediteringsfond (herefter DANAK) er i henhold til stk. 2 udpeget til at udføre vurdering og overvågning af bemyndigede organer.

Stk. 6. Ansøgning om at blive udpeget til bemyndiget organ sker ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen, hvor der skal vedlægges relevant dokumentation, herunder akkrediteringscertifikat som dokumentation for opfyldelse af kravene i § 30.

Stk. 7. DANAK gennemfører vurdering og overvågning af bemyndigede organer, jf. § 27, og påser, at de opfylder kravene i § 30 samt at de efterlever procedurekrav og oplysnings- og deltagelsespligten i §§ 32, 38, 40 og 42.

Stk. 8. Erhvervsstyrelsen varetager de funktioner, der er angivet som værende henlagt den nationale myndighed i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1 af 3. januar 2017 om procedurer for vand-fartøjsidentifikation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU om fritidsfartøjer og personlige fartøjer.