Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1548/2025 · Bekendtgørelse om fritidsfartøjer og personlige fartøjer

BEK 1548/2025 ст. 18

Produktets overensstemmelse

ДействуетОфициальный текст

CE-mærkningen anbringes på de produkter, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, så den er synlig, letlæselig og ikke kan slettes. Hvis der er tale om komponenter, hvor dette ikke er muligt eller er uhensigtsmæssigt som følge af det pågældende produkts størrelse eller art, anbringes mærkningen på emballagen og i de ledsagende dokumenter. I tilfælde af vandfartøjer anbringes CE-mærkningen på vandfartøjets fabrikant plade adskilt fra vandfartøjets identifikationsnummer. I tilfælde af en fremdriftsmotor anbringes CE-mærkningen på motoren.

Stk. 2. CE-mærkningen anbringes, før produktet bringes i omsætning eller ibrugtages. Der kan efter CE-mærkningen og det identifikationsnummer, der er omhandlet i stk. 3, anbringes et piktogram eller et andet mærke, der angiver en særlig risiko eller særlig anvendelse.

Stk. 3. Efter CE-mærkningen anføres identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, hvis et sådant organ deltager i produktionskontrolfasen, eller i vurderingen efter bygning. Det bemyndigede organs identifikationsnummer anbringes af organet selv eller efter dettes anvisninger af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant eller af den person, der er omhandlet i § 19, stk. 2, 3 eller 4.