Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1536/2025 · Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og om acontobetalinger for perioden fra 1. april 2019 til 1. april 2027

BEK 1536/2025 ст. 7

Månedlig, foreløbig opgørelse og betaling af kommunal medfinansiering

ДействуетОфициальный текст

På basis af det forbrug, der efter § 6 er indberettet til Sundhedsdatastyrelsens registre pr. den 10. i måneden efter ydelsesmåneden, foretager Sundhedsdatastyrelsen en foreløbig opgørelse af den kommunale medfinansiering efter kapitel 2.

Stk. 2. Første opgørelse pr. 10. februar beregner den kommunale medfinansiering baseret på regionernes forbrug i januar måned. De efterfølgende opgørelser pr. 10. marts og frem til 10. februar efter ydelsesåret beregner den kommunale medfinansiering baseret på regionernes forbrug den foregående måned med evt. tillæg eller fradrag for forbrug i ydelsesåret, som vedrører ikke-tidligere afregnede ydelser eller værdiændringer af allerede afregnede ydelser.

Stk. 3. De foreløbige opgørelser efter stk. 1 og 2 baseres på indberettet aktivitet til Sundhedsdatastyrelsens registre inklusive evt. tillæg eller fradrag for fejl i tilknytning til de enkelte kontakter og ydelser. Sundhedsdatastyrelsen opstiller nærmere retningslinjer for beregningen af forbruget efter 1. pkt.