BEK 1536/2025 ст. 23
Aconto-betalinger af kommunal medfinansiering for ydelsesåret 2024
Kapitel 4 og 5 finder ikke anvendelse for betalinger af kommunal medfinansiering for perioden fra 1. marts 2024 og til 1. april 2025 for ydelsesåret 2024. Sundhedsdatastyrelsen giver senest den 21. december 2023, via informationssystemet eSundhed meddelelse til regionsrådene og kommunalbestyrelserne om månedlige aconto-betalinger af den kommunale medfinansiering for perioden efter 1. pkt.
Stk. 2. Aconto-betalingerne for perioden fra 1. marts 2024 til 1. januar 2025 er det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering for 2024, jf. bekendtgørelse nr. 1249 af 21. oktober 2023, fordelt mellem kommunerne ud fra budgettet for den kommunale medfinansiering for de enkelte kommuner for 2019, som opgøres af Danmarks Statistik, fratrukket efterbetalingerne for den kommunale medfinansiering for 2023 pr. 1. februar 2024 til og med 1. april 2024 og foreløbig opgørelse af efterreguleringen for den kommunale medfinansiering for 2023.
Stk. 3. Den månedlige aconto-betaling for perioden fra 1. marts 2024 til og med 1. januar 2025 vil være en ellevtedel af det opgjorte niveau efter stk. 2.
Stk. 4. Aconto-betalingerne for perioden fra 1. februar 2025 til 1. april 2025 er det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering for 2024, jf. bekendtgørelse nr. 1249 af 21. oktober 2023, fordelt mellem kommunerne ud fra budgettet for den kommunale medfinansiering for de enkelte kommuner for 2019, som opgøres af Danmarks Statistik, fratrukket aconto-betalingerne efter stk. 2.
Stk. 5. Den månedlige aconto-betaling for perioden fra 1. februar 2025 til og med 1. april 2025 vil være en tredjedel af det opgjorte niveau efter stk. 4.