BEK 1536/2025 ст. 13
Aconto-betalinger af kommunal medfinansiering for perioden fra 1. april 2019 til 1. april 2020 for ydelsesåret 2019
Kapitel 4 og 5 finder ikke anvendelse for betalinger af kommunal medfinansiering for perioden fra 1. april 2019 og til 1. april 2020 for ydelsesåret 2019. Sundhedsdatastyrelsen giver senest den 24. marts 2019 eller førstkommende hverdag herefter, via informationssystemet eSundhed, meddelelse til regionsrådene og kommunalbestyrelserne om månedlige aconto-betalinger af den kommunale medfinansiering for perioden efter 1. pkt.
Stk. 2. Aconto-betalingerne for perioden fra 1. april 2019 til 1. januar 2020 er summen af budgettet for den kommunale medfinansiering for de enkelte kommuner for 2019, som opgøres af Danmarks Statistik, fratrukket efterbetalingerne for den kommunale medfinansiering for 2018 pr. 1. februar 2019 til og med 1. april 2019, foreløbig opgørelse af efterreguleringen for den kommunale medfinansiering for 2018 og afregnet kommunale medfinansiering for januar 2019 pr. 1. marts 2019.
Stk. 3. Den månedlige aconto-betaling for perioden fra 1. april 2019 til og med 1. januar 2020 er en tiendedel af det opgjorte niveau efter stk. 2.
Stk. 4. Aconto-betalingerne for perioden fra 1. februar 2020 til 1. april 2020 er summen af budgettet for den kommunale medfinansiering for de enkelte kommuner for 2019, som opgøres af Danmarks Statistik, fratrukket aconto-betalingerne efter stk. 2 og afregnet kommunale medfinansiering for januar 2019 pr. 1. marts 2019.
Stk. 5. Den månedlige aconto-betaling for perioden fra 1. februar 2020 til og med 1. april 2020 er en tredjedel af det opgjorte niveau efter stk. 4.