Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1529/2025 · Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

BEK 1529/2025 ст. 4

Fælles kompetencebeskrivelser

ДействуетОфициальный текст

Efteruddannelsesudvalgene skal løbende efter behov udvikle nye og reviderede arbejdsmarkedsuddannelser og delmål til de fælles kompetencebeskrivelser og optage relevante enkeltfag i de fælles kompetencebeskrivelser eller lade uaktuelle arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag bortfalde fra de fælles kompetencebeskrivelser. Efteruddannelsesudvalgene skal særligt være opmærksomme på muligheden for at lade arbejdsmarkedsuddannelser bortfalde i forbindelse med optagelse af nye arbejdsmarkedsuddannelser, der rummer elementer af de hidtidige, hvis aktiviteten på de enkelte hidtidige arbejdsmarkedsuddannelser, medregnet aktiviteten på eventuelle tilknyttede delmål, inden for de seneste 3 kalenderår ikke gennemsnitligt er nået op på 2/3 årselev og 50 deltagere. Løbende ændringer af de fælles kompetencebeskrivelser godkendes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og forelægges til orientering for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan indhente en udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse om spørgsmål af betydning for godkendelserne.

Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse træffe beslutning om, at bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, herunder tværgående uddannelser, jf. § 6, og enkeltfag skal optages i de fælles kompetencebeskrivelser.