Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1529/2025 · Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

BEK 1529/2025 ст. 31

Kvalitetssikring og lokale uddannelsesudvalg

ДействуетОфициальный текст

Uddannelsesinstitutionerne skal systematisk foretage kvalitetssikring og udvikling af 1) uddannelsesindsatsen inden for de fælles kompetencebeskrivelser med henblik på at sikre, at deltagerne kan nå de fastsatte mål for uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, 2) vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil med henblik på at sikre, at deltagerne vurderes og vejledes i overensstemmelse med målene, jf. § 28, stk. 2, og 3) individuel kompetencevurdering med henblik på at sikre, at deltagerne får vurderet og anerkendt deres realkompetencer i overensstemmelse med formålet, jf. § 29, stk. 1.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge evalueringer således, at deltagere og en repræsentativ stikprøve af virksomheder, der har haft medarbejdere på uddannelser, evaluerer aktiviteten.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne skal foretage og dokumentere en løbende opfølgning på evalueringer og andre målinger af uddannelsesindsatsens kvalitet.