BEK 1528/2025 ст. 7
Ansøgning om tilsagn om tilskud og prioritering af projekter
Tilsagn om tilskud til klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekter meddeles efter først-til-mølle princippet til ansøgninger, der lever op til projektkriterierne i § 8, stk. 1.
Stk. 2. Hvis bevillingsmidlerne for det enkelte ansøgningsår ikke er opbrugt til projekter efter stk. 1, kan der meddeles tilsagn om tilskud til klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekter, der lever op til projektkriterierne i § 9, stk. 1.
Stk. 3. Ansøgningerne efter stk. 2 prioriteres efter følgende rækkefølge: 1) Projektområder, der er beliggende i områder med et kvælstofindsatsbehov, jf. bilag 1, tabel 2, og som har overlap med kort over kulstofrige lavbundsjorder, jf. ”Tørverig lavbund 6% og derover” https://kort.lbst.dk/764. Projekter med størst overlap i ha med kort over kulstofrige lavbundsjorder prioriteres forud. 2) Projektområder, der har overlap med kort over kulstofrige lavbundsjorder, jf. ”Tørverig lavbund 6% og derover” https://kort.lbst.dk/764, og ikke er beliggende i områder med kvælstofindsatsbehov, jf. bilag 1, tabel 3. Projekter med størst overlap i ha med kort over kulstofrige lavbundsjorder prioriteres forud. 3) Projektområder, der er beliggende i områder med kvælstofindsatsbehov. Projekter med størst antal ha prioriteres forud. 4) Projektområder, der er beliggende i områder uden kvælstofindsatsbehov og ikke har overlap med kulstofkortet, men hvor det er sandsynliggjort, at der er kulstofrige lavbundsjorder.
Stk. 4. Ansøgning om tilsagn om tilskud efter stk. 1, prioriteres forud for ansøgninger, jf. stk. 2.