BEK 1528/2025 ст. 12
Tilskudsberettigede udgifter
Der kan ydes tilskud til udgifter som følge af ophør af landbrugsdrift og udgifter til ikke-produktive investeringer som forundersøgelser, anden forberedelse og fysisk gennemførelse af projektet, projektledelse samt tinglysning af servitut. Tilskuddet omfatter desuden lodsejerkompensation.
Stk. 2. Tilskudsberettigede udgifter kan være følgende: 1) Lønudgifter til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet, tillagt 15 pct. overhead, jf. dog stk. 3. 2) Udgifter til undersøgelser. 3) Udgifter til information og møder. 4) Udgifter til konsulenter. 5) Udgifter til køb af varer og tjenesteydelser, herunder entreprenørydelser. 6) Udgifter til anlægsarbejde. 7) Udgifter til tinglysning af servitut, jf. § 16.
Stk. 3. Udgifterne skal være nødvendige for og direkte relaterede til klima-lavbund- eller kvælstofvådområdeprojekter.
Stk. 4. Udgifter til løn til kommunalt personale, der er beskæftiget med projektet, er tilskudsberettigede, hvis opgaverne ikke normalt finansieres af offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber, og udgifterne kan dokumenteres.