Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1518/2025 · Bekendtgørelse om prismodeller for visse typer af betalingsinstrumenter

BEK 1518/2025 ст. 1

Anvendelsesområde og definitioner

ДействуетОфициальный текст

Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere regler for, hvilke prismodeller udbyderne af visse typer af betalingsinstrumenter skal anvende, samt hvordan betalingsmodtagernes betaling efter prismodellerne skal beregnes, jf. § 123, stk. 4 og stk. 5, i lov om betalinger.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på betalingstransaktioner i den fysiske handel, når betalingstransaktionen afvikles med et betalingsinstrument forsynet med chip omfattet af § 7, nr. 18, i lov om betalinger.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på nationale betalingskortordninger, hvis anvendelse omfatter en væsentlig del af det samlede antal transaktioner i Danmark.

Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på betalingsinstrumenter, der benyttes ved gennemførelsen af kredittransaktioner.

Stk. 5. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på indløsere, som årligt har indløst mere end 375 mio. transaktioner i fysisk handel med den pågældende nationale betalingskortordning i de kalenderår, som omkostningsundersøgelsen omhandler, jf. § 8, stk. 2.