BEK 1516/2025 · Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
BEK 1516/2025 ст. 12
Godkendelse af bekæmpelsesmidler
Sammen med ansøgningen fremsendes forslag til udformning af emballage til og mærkning af midlet samt forslag til brochurer, indlægsblade eller lignende til udlevering sammen med det bekæmpelsesmiddel, der søges godkendt, eller, hvor en del af en tidligere udstedt godkendelse ikke længere gælder som følge af forbud mod anvendelse på visse arealer, jf. §§ 38 og 39, søges godkendt på ny.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan forlange supplerende oplysninger, herunder at ansøger gennemfører nærmere undersøgelser efter styrelsens anvisninger.
Stk. 3. Etiketten, anden mærkning af emballagen og brochurer, indlægsblade eller lignende til udlevering sammen med et bekæmpelsesmiddel skal udformes på dansk, hvis produktet ønskes markedsført på det danske marked.
Stk. 4. Det skal fremgå af etiketten, om et plantebeskyttelsesmiddel udelukkende må købes og anvendes af professionelle (erhvervsmæssige) brugere, eller om det må købes og anvendes af ikke-professionelle (private) brugere, jf. de nærmere anvisninger til producenter m.v. (godkendelsesindehavere) i Miljøstyrelsens vejledning om udarbejdelse af etiketter.