Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1481/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til skolefrugt og -grønt i skoleåret 2026-2027

BEK 1481/2025 ст. 6

Ansøgning om tilsagn om tilskud og prioritering

ДействуетОфициальный текст

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indeholde: 1) Et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema, jf. § 5, stk. 1. 2) En underskrevet erklæring om overholdelse af ordningens regler ved brug af den blanket, der er tilgængelig for ordningen på styrelsens hjemmeside. 3) Udfyldt budgetskema for ansøgning om tilsagn om tilskud, ved brug af det skema, der er tilgængeligt for ordningen på styrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Hvis ansøger er én af de i § 3, nr. 2-5, nævnte juridiske personer, skal ansøgning om tilsagn også indeholde et udfyldt og underskrevet deltagerskema, der er tilgængeligt for ordningen på styrelsens hjemmeside. Ansøger skal sikre, at den enkelte deltagende uddannelsesinstitution under ansøger udfylder, underskriver og indgiver deltagerskemaet direkte til styrelsen inden for fristen i § 5, stk. 2. Deltager-skemaet skal indeholde følgende: 1) Den deltagende uddannelsesinstitutions navn, adresse, CVR-nummer og p-nummer. 2) Forventede antal deltagende børn på ordningen i begyndelsen af skoleåret 2026-2027. 3) Forventede antal uddelingsdage pr. tilskudsberettiget produkttype, jf. bilag 1, i skoleåret 2026-2027. 4) Navn og stilling på den juridiske person, der underskriver på vegne af deltageren.