BEK 1455/2025 · Bekendtgørelse om gebyrer på byggeområdet fastsat af Social- og Boligstyrelsen
BEK 1455/2025 ст. 4
Til dækning af Social- og Boligstyrelsens udgifter til sagsbehandling m.v. i henhold til bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand, opkræver Social- og Boligstyrelsen en gang om måneden et gebyr efter regning på baggrund af medgået tid med en betalingsfrist på 30 dage.
Stk. 2. Gebyret opkræves for sagsbehandlingen ved ansøgning om godkendelse, opretholdelse af godkendelse og fornyelse af godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand. Gebyret opkræves endvidere for tilbagekaldelse af godkendelse, hvis tilbagekaldelsen skyldes godkendelsesindehavers manglende overholdelse af betingelser for godkendelse.
Stk. 3. Timesatsen for ydelser efter stk. 2 er 910 kr.
Stk. 4. Ved afbrydelse af sagsbehandlingen betales et gebyr for det allerede udførte arbejde.
Stk. 5. Social- og Boligstyrelsen kan opkræve acontobeløb, som betales før opgavens påbegyndelse og undervejs i takt med opgavens udførelse.
Stk. 6. Social- og Boligstyrelsen kan viderefakturere særlige omkostninger til ansøger, herunder omkostninger til særlig teknisk bistand, rejseomkostninger m.v., som anvendes i forbindelse med behandling af en ansøgning.