BEK 1453/2025 · Bekendtgørelse om CO2-kvoter m.v.
BEK 1453/2025 ст. 38
Klage- og strafbestemmelser
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at udpege en fuldmægtig som omhandlet i § 7, stk. 4, 2) overtræder vilkår i en tilladelse meddelt til en driftsleder efter § 8, stk. 2, eller til en brændstofoperatør efter § 11, stk. 2, 3) som driftsleder ikke efterkommer en pligt ifølge § 12, stk. 1, til uden unødig forsinkelse at underrette Energistyrelsen om forhold af betydning for udledningstilladelsen eller for tildelingen af kvoter, 4) som brændstofoperatør ikke efterkommer sin pligt ifølge § 12, stk. 2, til uden unødig forsinkelse at underrette Energistyrelsen om forhold af betydning for udledningstilladelsen, 5) som luftfartsoperatør ikke overholder sin pligt ifølge § 15 til at forelægge en overvågningsplan til godkendelse i Energistyrelsen, 6) som søfartsoperatør ikke overholder sin pligt ifølge § 16 til at forelægge en overvågningsplan til godkendelse i Energistyrelsen, 7) overtræder en pligt efter § 19, stk. 1, til at overvåge udledningen fra aktiver og aktiviteter i overensstemmelse med en overvågningsplan godkendt af Energistyrelsen, 8) overtræder en pligt efter § 19, stk. 2, 1. pkt., til uden unødig forsinkelse at meddele påkrævede forslag til ændring eller ajourføring af en overvågningsplan til Energistyrelsens orientering eller godkendelse, 9) overtræder en pligt efter § 20 til uden unødig forsinkelse at meddele påkrævede forslag til ændring eller ajourføring af en overvågningsmetodeplan til Energistyrelsens orientering eller godkendelse, 10) overtræder en indberetningspligt efter § 22 ved ikke, rettidigt og i overensstemmelse med kvoteordningens bestemmelser, at rapportere verificerede udledninger, 11) overtræder en indberetningspligt efter § 25, stk. 1, ved ikke, rettidigt og i overensstemmelse med kvoteordningens bestemmelser, at rapportere verificerede aktivitetsniveauer, herunder foretage registrering heraf, 12) i øvrigt overtræder en rapporterings- eller indberetningspligt som fastsat i kvoteordningens bestemmelser eller 13) ikke efterkommer et påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bestemmelser i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.