BEK 1444/2025 · Bekendtgørelse om tandpleje
BEK 1444/2025 ст. 17
Socialtandpleje
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til borgere med særlige sociale problemer, i form af gadehjemløse samt borgere, der kan benytte herberger, varmestuer, væresteder på grund af hjemløshed, herunder borgere som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. servicelovens §§ 104 og 110, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ud fra en konkret vurdering tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud grundet særlige sociale problemer.
Stk. 3. Visitation til socialtandplejen, jf. stk. 1 og 2, foretages af kommunen. Vurderingen af borgerens tandbehandlingsbehov er en tandfaglig vurdering, der foretages af det tandfaglige personale i socialtandplejen.