BEK 1440/2025 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen (EUDR)
BEK 1440/2025 ст. 6
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opkræver et yderligere gebyr for opfølgende tilsyn til dækning af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs omkostninger ved opfølgende tilsyn med overholdelsen af skovrydningsforordningen.
Stk. 2. Gebyr for opfølgende tilsyn opkræves hos virksomheder, der gøres til genstand for opfølgende tilsyn, i følgende tilfælde: 1) Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø konstaterer mangelfulde forhold ved det almindelige tilsyn. 2) Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø modtager eller får kendskab til oplysninger, herunder på grundlag af anmeldelser fra tredjemand, om potentiel manglende overholdelse af skovrydningsforordningen.
Stk. 3. Gebyr for opfølgende tilsyn opgøres ud fra den samlede anvendte sagsbehandlingstid pr. påbegyndt time som opgjort af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, samt øvrige udgifter forbundet med det opfølgende tilsyn. I 2026 betales 763 kr. pr. påbegyndt time.
Stk. 4. Gebyr for opfølgende tilsyn opkræves efter tilsynssagens afslutning. Hvis en tilsynssag ikke afsluttes inden kalenderårets afslutning, kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fakturere for det forløbne år.