BEK 1424/2025 ст. 1
Der kan ydes kompensation til lodsejere for tab af markedsværdi på arealer, som er beliggende inden for afgrænsningen af et vand- og klimaprojekt, hvortil der er givet etableringstilsagn om tilskud til ekstensivering og anlæg af projektet. Der kan tilsvarende ydes kompensation til lodsejere for tab af markedsværdi på arealer, som er beliggende inden for afgrænsningen af et projekt, hvortil der er givet etableringstilsagn i medfør af en bekendtgørelse anført i bilag 1.
Stk. 2. Der kan endvidere ydes kompensation til lodsejere for tab af markedsværdi på arealer, der er omfattet af projekter, som Naturstyrelsen gennemfører i medfør af bekendtgørelse om Naturstyrelsens udtagning af arealer til etablering af klima-lavbund-, kvælstofvådområde- og fosforvådområdeprojekter.
Stk. 3. Værditabskompensation efter stk. 1 og 2 kan kun ydes for den forringelse af arealets markedsværdi, som ekstensiveringsdeklaration og projektets gennemførelse i henhold til projektaftalen vil medføre.