BEK 1401/2025 ст. 27
Gebyrer
Energistyrelsen kan opkræve betaling for styrelsens, eller den der bistår styrelsen, sagsbehandling for merarbejde i situationer, hvor et selskab ikke har overholdt sine forpligtelser ifølge FuelEU Maritime-forordningen, eller ifølge regler udstedt i medfør af denne.
Stk. 2. Betalingskrav efter stk. 1 beregnes på grundlag af Energistyrelsens timeforbrug til udførelse af opgaven ganget med styrelsens til enhver tid værende timesats, jf. stk. 3.
Stk. 3. Timesatsen fastsættes på grundlag af gennemsnitlige lønudgifter tillagt generelle fællesomkostninger i Energistyrelsen i det forudgående regnskabsår. Timesatsen reguleres én gang årligt.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 26, stk. 3 og 4, gælder tilsvarende for timefakturering efter stk. 1-3.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder også anvendelse til dækning af de omkostninger, der er forbundet med den opgavevaretagelse en institution under ministeriet eller anden offentlig myndighed til hvem, opgaven er bemyndiget, jf. § 9, stk. 1, i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v., udfører.