BEK 1401/2025 ст. 14
Bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelser af drivhusgasemissioner for drivhusgasreducerende brændstoffer
Elektricitet fra biomassebrændsler kan kun indgå til opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1, hvis den opfylder et eller flere af følgende krav 1) den produceres i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 50 MW, 2) den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 50 og 100 MW produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller den i tilfælde af rent elproducerende anlæg overholder et energieffektivitetsniveau, der svarer til den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEEL’er) som defineret i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442, 3) den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 100 MW produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller den i tilfælde af rent elproducerende anlæg, der opnår et nettoeleffektivitetsniveau på mindst 36 pct., eller 4) den produceres ved anvendelse af CO 2 -opsamling og -lagring fra biomasse.
Stk. 2. Rent elproducerende anlæg kan kun tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav fastsat i § 3, stk. 1 og 2, hvis de ikke anvender fossile brændstoffer som hovedbrændsel, og hvis der ikke er et andet omkostningseffektivt potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi i overensstemmelse med den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse for anlæg, som sættes i drift eller omdannes til brug af biomassebrændsler efter den 25. december 2021.
Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse på elektricitet fra anlæg, der er omfattet af en særlig underretning fra en medlemsstat til Kommissionen på grundlag af en behørigt dokumenteret forekomst af risici for elforsyningssikkerheden. Kommissionen vedtager efter at have vurderet underretningen en afgørelse under hensyn til de elementer, der indgår deri.