Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1393/2025 · Bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land

BEK 1393/2025 ст. 7

Anvendelsesområde og definitioner

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 1) Benyttelsestid: Den årlige drifttid omregnet til ækvivalente fuldlasttimer. 2) CH 4 : Luftarten metan. 3) C m : Forholdet mellem el- og varmeproduktionen på et kraft-varme-værk. Hvis anlægget er af udtagstypen, angiver C m forholdet mellem el- og varmeproduktionen i et veldefineret modtrykspunkt, hvor anlægget ikke har nogen kondensproduktion. 4) CO 2 : Luftarten kuldioxid. 5) C v : Tabet i elproduktionen på et kraft-varme-værk af udtagstypen ved en forøgelse af varmeproduktionen med én enhed ved 100 % output. 6) Indfyret brændsel: Nedre brændværdi af den samlede brændselsmængde, der indfyres i el-produktionsanlægget angivet i GJ (giga-joule). 7) Netto-elproduktion: Produktionsanlæggets elproduktion i MWh (Megawattimer) fraregnet egetforbruget. 8) N 2 O: Luftarten lattergas. 9) Skrotning: En fysisk nedrivning eller fjernelse af et anlæg eller væsentlige dele heraf, som umuliggør fortsat drift af anlægget. 10) Væsentlig ændring: En ændring, der i væsentligt omfang påvirker anlæggets miljøforhold, tekniske forhold, anlæggets levetid eller forsyningssikkerheden. Dette er der i hvert fald tale om, hvis ændringens omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed eller såfremt anlægget skrottes. 11) Konservering: Når et anlæg ophører med produktion og kun kan bringes i kommerciel produktion igen efter væsentlige eller længerevarende reparationer eller ombygninger. 12) Tage permanent ud af drift: Når et anlæg er taget permanent ud af produktion med henblik på senere skrotning, og når anlægget kun kan bringes i kommerciel produktion efter meget omfattende nyinvesteringer. 13) Kraft-varme-anlæg: Et anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces. 14) Højeffektiv kraft-varme-produktion: Kraft-varme-produktion, der opfylder kriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitets bilag III. 15) Tilslutningspunktet: Det punkt hvor et eller flere elproduktionsanlæg tilsluttes det kollektive elforsyningsnet.