Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1384/2025 · Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

BEK 1384/2025 ст. 69

Krav til brug af strålekilder og stråleudsættelse

ДействуетОфициальный текст

Der skal, hvor relevant, udføres regelmæssig status- og konstanskontrol af strålekilder og relevant udstyr.

Stk. 2. Statuskontrol skal udføres med det interval, der fremgår af bekendtgørelse om radioaktive stoffer og bekendtgørelse om strålingsgeneratorer.

Stk. 3. Resultatet af status- og konstanskontrol skal dokumenteres. Navnet på den virksomhed og den person, der har udført kontrollen, skal fremgå af dokumentationen.

Stk. 4. Dokumentationen for status- og konstanskontrol skal indeholde 1) måleresultater, 2) kriterier, baseret på specifikationer eller driftsbetingelser, for vurdering af måleresultater og 3) resultatet af vurdering af måleresultater i forhold til de i nr. 2 nævnte kriterier.

Stk. 5. Virksomheden, der får udført status- og konstanskontrol, skal bevare dokumentation for resultatet af de seneste 5 statuskontroller og de seneste 5 års konstanskontroller. Dokumentationen skal være tilgængelig for alle relevante arbejdstagere i virksomheden.

Stk. 6. Hvis der ved statuskontrol konstateres fejl eller mangler ved strålekilder eller udstyr, der kan medføre utilsigtet bestråling, skal virksomheden, der har udført statu‍skontrollen, snarest muligt sende indberetning herom til Sundhedsstyrelsen, jf. § 88.