BEK 1381/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2026
BEK 1381/2025 ст. 23
Basistilskud til småbiotoper og braklagte arealer, fælles kriterier for tilskudsberettigelse og fælles forpligtelser
Tilskud for et areal er betinget af opfyldelse af følgende kriterier: 1) Ansøger opfylder i 2026 GLM 10, som fremgår af bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2026. 2) Ansøger skal have søgt om grundbetaling for arealet i 2025 og 2026, og arealet skal være tilskudsberettiget under grundbetalingsordningen i 2025 og 2026. 3) Det godkendte, ansøgte areal skal for hver enkelt mark udgøre mindst 0,01 ha. 4) Det samlede godkendte, ansøgte areal skal udgøre mindst 0,30 ha. 5) Det samlede ansøgte areal må maksimalt udgøre 50 pct. af det samlede areal, hvor der er ansøgt om grundbetaling.
Stk. 2. I beregningen af arealer, som ansøger har indberettet til en ansøgning om grundbetaling, jf. stk. 1, nr. 5, fratrækkes dog arealer omfattet af § 22, stk. 1, nr. 9 og 10, og de arealer hvortil der ikke ydes tilskud, jf. § 24, nr. 1 og 2.