BEK 1361/2025 ст. 10
Generelle regler
En patientjournal skal føres på dansk. Faglige beskrivelser, herunder anatomiske betegnelser, diagnoser m.v. kan anføres med de relevante faglige termer.
Stk. 2. Journalføringen skal ske i forbindelse med eller snarest muligt efter patientkontakten.
Stk. 3. Journalnotaterne skal fremgå eller kunne fremstilles i kronologisk rækkefølge i patientjournalen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. I tværfaglige patientjournaler kan notater indføres kronologisk opdelt på de enkelte autoriserede sundhedspersoners faggruppe eller på anden ordnet måde, hvis det er nødvendigt af hensyn til patientjournalens overskuelighed, jf. § 11, stk. 2.
Stk. 5. Journalføringen, herunder anvendte forkortelser, skal være forståelig for andre autoriserede sundhedspersoner og øvrige personer, der deltager i behandling af patienten.