Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1350/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

BEK 1350/2025 ст. 40

Ændring af, indtræden i og revision af tilsagn

ДействуетОфициальный текст

Hvis et tilsagn skal revideres i medfør af § 39, kan tilsagnshaver indgive erklæring om, at revisionen ikke accepteres.

Stk. 2. Erklæringen skal omfatte alle arealer, der er omfattet af tilsagnet. Erklæringen kan tidligst indgives ved begyndelsen af det i § 39, stk. 3, anførte tilsagnsår. Erklæringen skal være modtaget i styrelsen senest ved udløb af fristen for indgivelse af ændringer til fællesskema i det i § 39, stk. 2, anførte tilsagnsår, jf. § 56. Erklæringen anses dog som rettidigt modtaget, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 8 uger efter det tidspunkt, hvor den regulering, der medfører revision af tilsagn, har virkning fra. Hvis de 8 uger udløber på en helligdag, en lørdag eller en søndag, udløber fristen den første arbejdsdag, der følger herefter. Styrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra den anførte frist.

Stk. 3. Erklæringen skal indgives til styrelsen på et særligt skema, der fås via styrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til styrelsen. Erklæringen skal indeholde de oplysninger, der forlanges til brug for sagsbehandlingen. Erklæringen skal være vedlagt et markkort, der sikrer en grad af nøjagtighed, som mindst svarer til graden af nøjagtighed i kartografi i målforholdet 1:5.000. De markblokke og markbloknumre, der fremgår af Ministeriet for Grøn Treparts markblokregister ved indgivelse af erklæringen, og målforholdet skal fremgå af markkortet.

Stk. 4. Ved rettidig modtagelse af erklæringen bortfalder det tilsagn, der er omfattet af erklæringen, hvis erklæringen er i overensstemmelse med stk. 1-3. Tilsagnet bortfalder med virkning fra begyndelsen af det i § 39, stk. 3, anførte tilsagnsår.