Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1350/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

BEK 1350/2025 ст. 12

Kriterier for tilskudsberettigelse

ДействуетОфициальный текст

Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af, at arealet ved tilsagnsperiodens begyndelse ikke er omfattet af 1) tilsagn om tilskud omfattet af bekendtgørelse nr. 1076 af 1. juni 2021 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, 2) tilsagn om tilskud omfattet af bekendtgørelse nr. 1077 af 1. juni 2021 om økologisk arealtilskud, 3) tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 84 af 12. februar 2004 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, eller 4) tilsagn om tilskud til projekt om etablering af minivådområde i medfør af lov om Landdistriktsfonden.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af, at arealet ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse er omfattet af en tilskudsordning under artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af at der for arealet ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for tilsagnsperioden foreligger forpligtelse til græsning, til slæt eller til græsning eller slæt som følge af 1) tilsagn om tilskud i medfør af anden lovgivning, 2) aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering, 3) servitut eller 4) krav, der er pålagt i medfør af anden lovgivning.