Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1350/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

BEK 1350/2025 ст. 10

Kriterier for tilskudsberettigelse

ДействуетОфициальный текст

Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af opfyldelse af følgende kriterier: 1) Arealet omfattet af samme tilskudssats udgør et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha. 2) Tilsagnshaver skal som ejer eller forpagter drive arealet ved tilsagnsperiodens begyndelse.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud er yderligere betinget af opfyldelse af et af kriterierne i nr. 1-3: 1) Det samlede areal udgør mindst 2,00 ha. 2) Det samlede areal udgør sammen med andre arealer, for hvilke følgende betingelser er opfyldt, mindst 2,00 ha: a) Ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i det første tilsagnsår, jf. § 56, driver ansøger arealerne som ejer eller forpagter. b) Ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i det første tilsagnsår, jf. § 56, er arealerne omfattet af anmodning om udbetaling af tilskud til pleje af græs- og naturarealer, som omhandlet i nærværende bekendtgørelse eller bekendtgørelse nr. 1076 af 1. juni 2021 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, hvor tilsagnet udløber efter begyndelsen af den ansøgte nye tilsagnsperiode. 3) Mindst 0,10 ha af det samlede areal er ved begyndelsen af den pågældende ansøgningsperiode, jf. § 56, beliggende indenfor korttemaet »Særlige Natura 2000-naturtyper«, jf. stk. 3.

Stk. 3. For ansøgning om tilsagn finder nedennævnte kortbilag anvendelse: 1) For tilsagn, hvor tilsagnsperioden begynder den 1. januar 2024, gælder kort.lbst.dk/686 »Særlige Natura 2000-naturtyper, 2023«. 2) For tilsagn, hvor tilsagnsperioden begynder den 1. januar 2025, gælder kort.lbst.dk/686 »Særlige Natura 2000-naturtyper, 2024«. 3) For tilsagn, hvor tilsagnsperioden begynder den 1. januar 2026, gælder kort.lbst.dk/686 »Særlige Natura 2000-naturtyper, 2024«.