Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1348/2025 · Bekendtgørelse om per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) i kvæg og får

BEK 1348/2025 ст. 3

ДействуетОфициальный текст

Dyr anses for at være under mistanke for forurening med PFAS i niveauer, som kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden, når dyrene i en periode på sammenlagt 30 kalenderdage eller mere indenfor 12 måneder har indtaget foder eller vand, der 1) er konstateret forurenet med PFAS i niveauer, som kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden, eller 2) er under mistanke for at være forurenet med PFAS i niveauer, som kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen anser foder eller vand for at være konstateret forurenet med PFAS i niveauer, som kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden, når 1) de i bilag 1 anførte indikatorværdier for henholdsvis foder eller vand er overskredet, eller 2) Fødevarestyrelsen på andet grundlag vurderer, at foderet eller vandet udgør en risiko for fødevaresikkerheden. Det kan være tilfældet, når prøver fra dyr, som har indtaget foder eller vandet, jf. stk. 1, viser, at dyrene anses for at være under bekræftet mistanke for at være forurenede med PFAS, jf. § 5.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen anser foder eller vand for at være under mistanke for at være forurenet med PFAS i niveauer, som kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden, når foderet eller vandet hidrører fra et areal, der 1) topografisk er tilsvarende et nærtliggende areal, hvor foder eller vand under sammenlignelige forhold er konstateret forurenet med PFAS, jf. stk. 2, eller 2) støder op til eller er beliggende ved et vandløb nedstrøms fra en punktforurening, hvor foder eller vand er konstateret forurenet med PFAS, jf. stk. 2.