Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1341/2025 · Bekendtgørelse om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv

BEK 1341/2025 ст. 14

Internet Markkort

ДействуетОфициальный текст

Ansøger kan indgive ændringsforslag til registreringen af arealer i følgende korttemaer i Internet Markkort: 1) Korttemaet for markblokke. 2) Korttemaet »fradrag grundbetaling«. 3) Korttemaet »markkrat« i form af mindskelse eller fjernelse af allerede registreret markkrat. 4) Korttemaerne »GLM søer« og »GLM fortidsminder«.

Stk. 2. Ændringsforslag til registreringen af arealer, jf. stk. 1, der skal have virkning for ansøgning i fællesskema og i fastholdelsesskema skal indgives digitalt i Internet Markkort ved brug af Tast selv senest den 28. april.

Stk. 3. Ændringsforslag til registreringen af arealer, jf. stk. 1, der skal have virkning for ansøgning i tilsagnsskema, skal indgives digitalt i Internet Markkort ved brug af Tast selv senest den i § 10, stk. 1, anførte dato.

Stk. 4. Ændringsforslag til registreringen af arealer, jf. stk. 1, der skal have virkning for ansøgning i ekstensiveringsskema, skal indgives digitalt i Internet Markkort ved brug af Tast selv senest den i § 3 anførte dato.

Stk. 5. Ved indgivelse af ændringsforslag efter stk. 1 informeres ansøger digitalt i Tast selv om, hvorvidt ændringsforslaget kan godkendes.