BEK 1328/2025 · Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet
BEK 1328/2025 ст. 28
Foranstaltninger
Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har adgang til velfærdsforanstaltninger, herunder arbejdshygiejniske foranstaltninger, i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens øvrige regler.
Stk. 2. I umiddelbar nærhed af områder, hvor der udføres autorisationskrævende nedrivning eller oprydning efter brande og omfattende stormskader, skal arbejdsgiveren desuden sørge for, at de ansatte har adgang til et baderum og to omklædningsrum. Det ene omklædningsrum skal være til personlige værnemidler og arbejdstøj i øvrigt og det andet til dagligt tøj. Omklædningsrummene skal være placeret således, at færdsel mellem dem kan ske gennem baderummet.
Stk. 3. Baderummet skal benyttes ved færdsel fra omklædningsrummet med personlige værnemidler og arbejdstøj i øvrigt til omklædningsrummet med dagligt tøj.
Stk. 4. Omklædningsrummet til personlige værnemidler og arbejdstøj i øvrigt må kun benyttes af personer, der udfører asbestarbejde.