Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1327/2025 · Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum

BEK 1327/2025 ст. 21

Udstedelse af visum ved grænsen

ДействуетОфициальный текст

Udlændingestyrelsen kan, når særlige grunde taler derfor, ved grænsen udstede visum for op til 15 dages ophold med én indrejse eller visum med henblik på transit. Visum efter 1. pkt. kan ikke udstedes, såfremt udstedelsen er betinget af, at andre Schengenlandes myndigheder høres efter reglerne i visumkodeksen. Uanset 2. pkt. kan der, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor, udstedes visum efter 1. pkt., der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark. Oplysning om visum, der er udstedt efter 3. pkt., gives til de øvrige Schengenlande.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan endvidere efter høring af Udlændinge- og Integrationsministeriet tillade indrejse her i landet uden visum, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor. Oplysning om tilladelser meddelt efter 1. pkt. gives til de øvrige Schengenlande, hvis udlændingen er indberettet i Schengeninformationssystemet (SIS).

Stk. 3. Politiet kan efter bemyndigelse fra Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde ved grænsen udstede visum for op til 15 dages ophold med én indrejse eller visum med henblik på transit efter stk. 1, 1. pkt. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Visum efter 1. pkt. kan ikke udstedes, hvis udlændingen er indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS) som uønsket eller har indrejseforbud til Danmark.

Stk. 4. Afgørelse om afslag på en ansøgning om visum ved grænsen træffes af Udlændingestyrelsen efter reglerne i § 8.