Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1323/2025 · Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i operatører af finansiel digital infrastruktur m.fl.

BEK 1323/2025 ст. 15

Den interne systemrevision

ДействуетОфициальный текст

I operatører, der har en intern systemrevision, skal systemrevisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med god revisorskik og i henhold til en systemrevisionsaftale mellem den eksterne systemrevision og systemrevisionschefen. Systemrevisionsaftalen skal som minimum indeholde følgende: 1) En overordnet beskrivelse af hvilke systemrevisionsopgaver der skal udføres, og hvilke af disse opgaver der påhviler henholdsvis den eksterne systemrevision og den interne systemrevision. 2) Retningslinjer for samarbejdet mellem den eksterne systemrevision og den interne systemrevision, herunder det arbejde den eksterne og interne systemrevision skal udføre i forbindelse med kontrol af systemrevisionsarbejdet. 3) En beskrivelse af hvordan, og i hvilket omfang, der udveksles oplysninger mellem den interne systemrevision og den eksterne systemrevision om den udførte systemrevision. 4) Retningslinjer for samarbejdet med a) intern og ekstern revision i tilsluttede virksomheder, og b) intern og ekstern systemrevision i andre operatører, der er omfattet af denne bekendtgørelse.