Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1314/2025 · Bekendtgørelse om pligtmæssige lagre og indberetningspligt for kritiske lægemidler

BEK 1314/2025 ст. 8

Lagerpligtens indhold

ДействуетОфициальный текст

En virksomhed kan efter underretning til Lægemiddelstyrelsen bruge af det pligtige lager af et lægemiddel på pakningsniveau til at forsyne det danske marked, forudsat 1) at brugen af det pligtige lager pågår i maksimalt tre måneder, 2) at virksomheden i den pågældende periode løbende kan imødekomme efterspørgslen, og 3) at virksomheden kan genoprette det pligtige lager senest tre måneder efter, at virksomheden igen kan levere uden at bruge af lageret.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1 skal ske via den blanket, der anvises på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Lagerpligten suspenderes, hvis en virksomhed underretter Lægemiddelstyrelsen om anvendelse af det pligtige lager, jf. stk. 1.

Stk. 4. Suspensionen gælder fra det tidspunkt, hvor Lægemiddelstyrelsen modtager virksomhedens underretning og indtil den oplyste slutdato, dog maksimalt i tre måneder, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Det pligtige lager skal være genetableret senest tre måneder efter slutdatoen for en suspension.