BEK 1291/2025 ст. 1
Sundhedsdatastyrelsen driver MyHealth@EU i Danmark via den fælles digitale infrastruktur, til udveksling og registrering af udvalgte oplysninger om de enkelte borgeres helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, inden for Den Europæiske Union.
Stk. 2. I medfør af denne bekendtgørelse og som dataansvarlig for de oplysninger, som Sundhedsdatastyrelsen får adgang til, jf. stk. 3, behandler Sundhedsdatastyrelsen oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, som fremgår af bilag 1, i MyHealth@EU via den fælles digitale infrastruktur.
Stk. 3. Relevante oplysninger om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i MyHealth@EU vises via en brugergrænseflade for sundhedsfaglige, der tilgås af relevante sundhedsprofessionelle, apotekere og apotekspersonale, som deltager i MyHealth@EU i Den Europæiske Union, jf. § 4. Sundhedsdatastyrelsen offentliggør deltagere i MyHealth@EU på sin hjemmeside.