BEK 1283/2025 · Bekendtgørelse om forurening og gener fra ombygning af Aarhus H
BEK 1283/2025 ст. 4
Bygge- og anlægsarbejdets stadier
Banedanmark kan udføre bygge- og anlægsarbejde i anlægsområdet inden for de af Banedanmark besluttede stadier i dag-, aften- og natperioden.
Stk. 2. Banedanmark kan ændre udførelsesmetoder, varighed og rækkefølge af de enkelte stadier.
Stk. 3. Banedanmark kan i dag-, aften- og natperioden udføre bygge- og anlægsarbejde, som ikke er omfattet af de af Banedanmark offentliggjorte oplysninger om bygge- og anlægsarbejdets stadier, jf. § 8. Det kan alene ske af hensyn til væsentlige trafikale, anlægstekniske eller sikkerhedsmæssige forhold, eller hvis det er særligt nødvendigt af hensyn til projektets fremdrift og økonomi.
Stk. 4. Efter udførelse af arbejde i aften- og natperioden, jf. stk. 3, skal Banedanmark udarbejde dokumentation for karakteren af det udførte arbejde, og at dette er sket af hensyn til væsentlige trafikale, anlægstekniske eller sikkerhedsmæssige forhold, eller særligt nødvendigt af hensyn til projektets fremdrift og økonomi.
Stk. 5. Bygge- og anlægsarbejdet i anlægsområdet skal gennemføres inden for rammerne af de gennemførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.