Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1218/2025 · Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen

BEK 1218/2025 ст. 9

ДействуетОфициальный текст

Erstatnings- og taksationskommissionen efter § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner og øvrige kompetente myndigheder til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv tildeler efter ansøgning kompensation for faste omkostninger, inklusive nødvendige driftsomkostninger til vedligehold og service af produktionsfaciliteter, som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink efter § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, til minkvirksomheder, der ønsker at genoptage minkdrift efter det midlertidige forbuds udløb. Kompensationen udbetales af Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Hvis minkvirksomheden havde et gennemsnitligt årligt underskud i perioden 2015-2019 fraregnet det år med det højeste resultat og det år med det laveste resultat, reduceres kompensationen efter stk. 1 med det gennemsnitlige årlige underskud.

Stk. 3. Hvis minkproduktionen på tidspunktet for nedslagningen af mink som følge af COVID-19 i 2020 var højere end det tilladte efter de meddelte godkendelser og tilladelser efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., lov om miljøbeskyttelse og bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nedsættes kompensationen efter stk. 1 svarende til de estimerede faste omkostninger og driftsomkostninger ved en produktion i henhold til de meddelte godkendelser eller tilladelser.

Stk. 4. I det omfang tildeling af erstatning og kompensation efter stk. 1 udgør statsstøtte omfattet af EU-statsstøttereglerne, er det en forudsætning for tildelingen, at minkvirksomheden har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, eller har deponeret et sådant påbudt tilbagebetalingsbeløb med renter.