BEK 1215/2025 ст. 3
Forenklet erstatnings- og kompensationsmodel til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 ved permanent nedlukning
Fødevarestyrelsen tildeler efter ansøgning fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder omfattet af § 1, som havde egenproduktion af mink i 2020, ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
Stk. 2. Fuldstændig erstatning og kompensation efter stk. 1 omfatter erstatning og kompensation for tabt indtjening ved produktion af mink, avlsdyr, minkspecifikke anlægsaktiver, ikke-udnyttet bur- og staldkapacitet, salg af levende avlsdyr, pelsning for tredjemand, sagkyndig bistand til erklæringer og faste omkostninger efter §§ 4-16.
Stk. 3. Hvis minkvirksomheden er omfattet af § 17, stk. 4, omfatter erstatningen og kompensationen efter denne bekendtgørelse dog ikke erstatning for minkvirksomhedens minkspecifikke anlægsaktiver i medfør af §§ 8-9.