Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1204/2025 · Bekendtgørelse om kommercielle, grønne storskala demonstrationsprojekter

BEK 1204/2025 ст. 3

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Kommercielle: Projekter eller virksomheder, hvor private investorer og andre finansielle aktører indgår som del af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds finansiering af et projekt eller en virksomhed, og hvor Danmarks Eksport- og Investeringsfond forventer et positivt finansielt afkast. 2) Storskala demonstrationsprojekter: Projekter og virksomheder, hvor de relevante teknologier og forretningsmodeller skal opskaleres. 3) Grøn teknologi skal forstås bredt og omfatter bl.a.: a) Vedvarende energiprojekter inden for fx power-to-X, CO2-fangst, anvendelse og lagring, ny vindmølleteknologi såsom flydende vind, forsøgsvindmøller, biomasse og biogas, pyrolyse, mv. b) Omstilling af industri, herunder tung industri, så produktionen overgår til at være mere energieffektiv og bæredygtig. c) Omstilling af transport, herunder land-, sø- og lufttransport, så transport bliver mere energieffektiv og bæredygtig bl.a. ved at overgår til anvendelse af vedvarende energikilder.

Stk. 2. Investering, finansiering og risikoafdækning til kommercielle, grønne storskala demonstrationsprojekter skal ske inden for rammerne af Politik for finansiering/investering omfattet af Danmarks Grønne Fremtidsfond .