Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1194/2025 · Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af gassystemet

BEK 1194/2025 ст. 6

Vilkår og betingelser

ДействуетОфициальный текст

Transmissionsselskaberne skal efter drøftelse med distributions-, lager- og LNG-selskaber samt andre relevante markedsaktører udarbejde en fælles måleforskrift til såvel afregnings- som systemdriftsformål, som er nødvendig for varetagelsen af transmissionsselskabernes opgaver. Måleforskriften skal indeholde krav til transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskabernes målinger af forbrug og gasudveksling, herunder krav til 1) omfanget af de målinger som selskaberne skal foretage, herunder i hvilken grad gasforbrug skal måles, 2) nøjagtigheden af de enkelte målinger under hensyntagen til regler fastlagt i medfør af anden lovgivning, og 3) formidling af målinger til berørte parter, herunder inden for hvilke tidsfrister målingerne skal videreformidles.

Stk. 2. De vilkår og betingelser, som fastsættes i medfør af stk. 1, skal offentliggøres. Historiske vilkår og betingelser skal være tilgængelige for interesserede parter. Vilkår og betingelser skal anmeldes til Forsyningstilsynet.

Stk. 3. Klager over vilkår og betingelser, som fastsættes efter stk. 1, kan indbringes for Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af vilkår og betingelser.