BEK 1160/2025 ст. 2
Definitioner
Udtrykket »Indberettende finansielt institut« betyder et Finansielt institut i Danmark, der ikke er et Ikke-indberettende finansielt institut.
Stk. 2. Udtrykket »Finansielt institut i Danmark« betyder 1) et Finansielt institut, der er hjemmehørende i Danmark, med undtagelse af filialer af det pågældende Finansielle institut, der er beliggende uden for Danmark, og 2) en filial af et Finansielt institut, der ikke er hjemmehørende i Danmark, hvis den pågældende filial er beliggende i Danmark.
Stk. 3. Udtrykket »Finansielt institut i en Deltagende jurisdiktion« betyder 1) et Finansielt institut, der er hjemmehørende i en Deltagende jurisdiktion, med undtagelse af filialer af det Finansielle institut, der er beliggende uden for en Deltagende jurisdiktion, og 2) en filial af et Finansielt institut, der ikke er hjemmehørende i en Deltagende jurisdiktion, hvis den pågældende filial er beliggende i en Deltagende jurisdiktion.