Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1160/2025 · Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

BEK 1160/2025 ст. 105

Særlige regler for passende omhu

ДействуетОфициальный текст

Et Indberettende finansielt institut kan antage, at en fysisk person, bortset fra ejeren, som er begunstiget i en Forsikringsaftale med kontantværdi eller en Annuitetsaftale, og som modtager en udbetaling ved dødsfald, ikke er en Person, hvorom der skal indberettes, og kan behandle en sådan Finansiel konto som en ikke-indberetningspligtig konto, medmindre det Indberettende finansielle institut har aktuel viden om, eller grund til at vide, at den begunstigede er en Person, hvorom der skal indberettes.

Stk. 2. Ved anvendelse af stk. 1 anses et Indberettende finansielt institut for at have grund til at vide, at en begunstiget i en Forsikringsaftale med kontantværdi eller en Annuitetsaftale er en Person, hvorom der skal indberettes, hvis de oplysninger, der er indsamlet af det Indberettende finansielle institut og knyttet til den begunstigede, indeholder indicier for, at den begunstigede er hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland som beskrevet i §§ 70-75.

Stk. 3. Hvis et Indberettende finansielt institut har aktuel viden om, eller grund til at vide, at den begunstigede er en Person, hvorom der skal indberettes, skal det Indberettende finansielle institut følge procedurerne i §§ 70-75.