Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1155/2025 · Bekendtgørelse om indberetningspligt for udbydere af kryptoaktivtjenester

BEK 1155/2025 ст. 73

Administrations- og kontrolbestemmelser

ДействуетОфициальный текст

En Kryptoaktivoperatør, der er en Indberetningspligtig Udbyder af Kryptoaktivtjenester, der opfylder betingelserne i henholdsvis § 49, nr. 2, litra a-d, eller § 50 for at være omfattet af de krav om indberetning og due diligence, der er fastsat i henholdsvis kapitel 3 og 4, i Danmark, skal registreres hos Skatteforvaltningen, inden udløbet af den periode, inden for hvilken denne Kryptoaktivoperatør skal indberette de oplysninger, der er omhandlet i § 58. Hvis en sådan Kryptoaktivoperatør opfylder betingelserne i henholdsvis § 49, nr. 2, litra a-d, eller § 50 både i Danmark og i en eller flere andre EU-medlemsstater, skal den registreres hos den kompetente myndighed enten i Danmark eller i en af disse andre EU-medlemsstater inden udløbet af den periode, inden for hvilken Kryptoaktivoperatøren skal indberette de oplysninger, der er omhandlet i § 58.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal en Kryptoaktivoperatør, som er en Indberetningspligtig Udbyder af Kryptoaktivtjenester, ikke registreres hos Skatteforvaltningen, hvis denne Kryptoaktivoperatør ikke er forpligtet til at opfylde kravene vedrørende indberetning og due diligence i henholdsvis kapitel 3 og 4 i henhold til §§ 51-56, i Danmark, fordi disse krav opfyldes af denne Kryptoaktivoperatør i en anden EU-medlemsstat.