Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1144/2025 · Bekendtgørelse om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres

BEK 1144/2025 ст. 23

Påbud m.v.

ДействуетОфициальный текст

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan, når det er nødvendigt for kontrollens udøvelse, jf. § 120, stk. 1, i fiskeriloven, meddele personer, selskaber og virksomheder, som ved import eller samhandel køber fisk eller fiskevarer, omfattet af § 86, stk. 1, nr. 6, i fiskeriloven, påbud om 1) dagligt at notere sådanne partier af de i påbuddet anførte arter af fisk samt de i påbuddet anførte koder, og 2) at sende de oplysninger, som anført i nr. 1, til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest ved udløbet af det følgende døgn (kl. 23.59) efter køb ved import eller samhandel.

Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan, når det er nødvendigt for kontrollens udøvelse, jf. § 120, stk. 1, i fiskeriloven, meddele personer, selskaber og virksomheder, som modtager, køber eller sælger fisk, men som ikke er omfattet af §§ 3-7, påbud om efter anvisning at notere og sende oplysninger efter reglerne i §§ 3-7. Oplysningerne skal sendes, jf. reglerne oplistet i §§ 8-10.