BEK 1144/2025 ст. 18
Vejning og stikprøver af fangster
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan på baggrund af ansøgning give tilladelse til, at fiskerfartøjer kan veje og pakke fangsten om bord, så fangsten er klar til direkte salg til en førstehåndopkøber eller til salg på en fiskeauktion.
Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 skal ansøger oplyse følgende: 1) Fartøjsnavn. 2) Fartøjsejers navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer. 3) Fartøjets havnekendingsnummer og EU-identifikationsnummer. 4) Om vægtens mærkning er intakt. 5) Oplysninger om den vægt, der anvendes om bord, herunder a) fabrikat, b) type, c) model og d) vægtens serienummer.
Stk. 3. Til brug for ansøgning efter stk. 1 kan anvendes ansøgningsskemaet, som er tilgængeligt på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal indsendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på e-mail til tilladelse@lfst.dk eller med post til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V, Kontoret for fiskeritilladelser og kvoteadministration.
Stk. 4. Vejeresultaterne for vejninger foretaget om bord skal opbevares om bord og gemmes i 3 år og efter anmodning forevises eller indsendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.