Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1144/2025 · Bekendtgørelse om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres

BEK 1144/2025 ст. 16

Vejning og stikprøver af fangster

ДействуетОфициальный текст

Transportører, der transporterer fiskevarer, for hvilke der ikke er indsendt salgsnota eller overtagelseserklæring, skal udfylde et transportdokument, før transporten påbegyndes.

Stk. 2. Transportdokumentet, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Forsendelsens bestemmelsessted. 2) Transportkøretøjets registreringsnummer. 3) Havnekendingsnummer og navn på fiskerfartøjet, der har landet fiskevarerne. 4) FAO-alpha-kode for hver art og geografiske område, hvor fangsterne er foretaget. 5) Mængder af hver transporteret art i kg produktvægt, fordelt efter varens behandlingsgrad. For laks skal antallet af fisk registreres i stedet for vægt. 6) For landinger, der transporteres i henhold til en godkendt kontrolplan, skal anføres den vægt pr. art, som er anført i fartøjets logbog. For mængder på under 50 kg, som ikke er anført i fartøjets logbog, skal den skønnede mængde anføres i transportdokumentet. For landinger, hvor fangsten fordeles på flere køretøjer, skal vægten i hvert enkelt køretøj anføres i det pågældende transportdokument. 7) Modtagers navn og adresse. 8) Sted og dato for lastning.

Stk. 3. Transportdokumentet skal indsendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest 48 timer efter lastning af fisken og kan sendes pr. e-mail til transport@lfst.dk.

Stk. 4. Pligten til at udfylde et transportdokument efter stk. 1 gælder ikke, hvis fiskene transporteres inden for et havneområde eller højst 20 km væk fra landingsstedet.