BEK 1138/2025 ст. 14
Godkendelsesordning for eksperter, der foretager energi- og klimasyn
Energistyrelsen kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at en virksomhed, der ikke opfylder kravene i § 12, kan opnå godkendelse til udelukkende at udføre energisyn og klimasyn, jf. § 3, stk. 2 og § 9, i visse nærmere afgrænsede brancher.
Stk. 2. Energistyrelsen kan i forbindelse med godkendelse efter stk. 1 kræve oplysninger til brug for afgørelse om godkendelse, og fastsætte nye eller supplerende krav til godkendelse.
Stk. 3. Energistyrelsen vil løbende offentliggøre vejledende branchespecifikke krav.
Stk. 4. Godkendelse til at udføre energi- eller klimasyn, efter stk. 1, forudsætter at virksomheden indfører og vedligeholder et kvalitetssikringssystem med procedurer, som sikrer, at alle virksomhedens udførte energi- og klimasyn lever op til kravene i §§ 4 og 10. Kvalitetssikringssystemet skal til enhver tid være opdateret i henhold til gældende regulering, enten gennem løbende justeringer eller ved årligt gennemsyn.
Stk. 5. Adgangen til godkendelse som energi- og klimasynsudførende enhed efter stk. 1 baseres på gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.
Stk. 6. Godkendelse efter stk. 1, forudsætter at virksomheden minimum hvert fjerde år fra seneste godkendelse som energi- og klimasynsudførende enhed, indberetter dokumentation for fortsat overholdelse af godkendelseskriterierne i stk. 4 til Energistyrelsen.
Stk. 7. Ansøgninger om godkendelse, jf. stk. 1, skal indsendes på dansk eller engelsk.