Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1127/2025 · Bekendtgørelse om ansøgningsrunden til optag på ordningen for grundfinansiering af etablerede frivilligcentre

BEK 1127/2025 ст. 5

Krav for at opnå tilskud

ДействуетОфициальный текст

Det er et krav for at blive optaget på grundfinansieringsordningen, at ansøger og formål skal ligge inden for ansøgningsrundens ansøgerkreds og formål.

Stk. 2. For at blive optaget på grundfinansieringsordningen skal frivilligcentret yderligere fremlægge følgende dokumentation: 1) Vedtægter, der danner grundlag for en bredt sammensat bestyrelse med repræsentanter for forskellige brancher og sektorer og med forskellige kompetencer og erfaringer. 2) En overordnet strategi eller forandringsteori for frivilligcentret med mål og opfølgning herpå. 3) Kommunal medfinansiering på et beløb, der minimum svarer til den statslige grundfinansiering. 4) Et bestyrelsesgodkendt budget for frivilligcentrets samlede drift i første grundfinansieringsår. Budgettet skal udgøre en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af frivilligcentrets forventede udgifter og indtægter.

Stk. 3. Der gælder endvidere følgende organisatoriske krav for at blive optaget på grundfinansieringsordningen: 1) Frivilligcentret skal arbejde i et afgrænset lokalområde, typisk en kommune. 2) Frivilligcentret må ikke være kommunalt ejet, og det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar må ikke ligge i den kommunale myndighed. 3) Frivilligcentrets organisering skal understøtte optagelse på grundfinansieringsordningen.