BEK 1123/2025 ст. 6
Ansøgning og kriterier for godkendelse af udbud af erhvervskandidatuddannelser
Uddannelsesinstitutionens ansøgning om godkendelse skal indeholde eventuelle positive tilkendegivelser fra arbejdsmarkedsorganisationer, herunder at de er interesseret i at ansætte bachelorer, der sideløbende med ansættelsen gennemfører en erhvervskandidatuddannelse.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens ansøgning skal endvidere indeholde oplysning om, hvornår erhvervskandidatuddannelsen forventes at kunne igangsættes (første optag) og størrelsen af uddannelsens optag. I tilknytning til optagets forventede størrelse skal uddannelsesinstitutionen endvidere oplyse, om der fastsættes krav om, at optagelse på erhvervskandidatuddannelsen skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse, jf. § 11.