BEK 1091/2025 · Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
BEK 1091/2025 ст. 10
Kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for gasdistributionsnet, når projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem gasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende etablering af individuel gasforsyning i eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende projekter for gasdistributionsnet, når projektet vedrører et område, hvor 75 pct. eller mere af bygningsmassen er omfattet af forbuddet mod installation af gasfyr i bygningsreglementet, jf. dog stk. 4. Ved bygningsmassen forstås det opvarmede antal kvadratmeter.
Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke for 1) projekter for distributionsnet, der transporterer vedvarende gas, eller 2) projekter for etablering af gasledninger til forsyning af bygninger, der har fået dispensation fra forbuddet mod installation af gasfyr i bygningsreglementet.